TEL-KA Marina A/S ligger i centrum af Danmark.
Eksklusive bådpladser i eksklusivt miljø. TEL-KA Marina ligger i rigets midte - ved den gamle havn i Middelfart. Middelfart ligger smukt placeret ved Lillebælt. Kystområderne er ideelle for bådsejlads med de mange snævre farvande, hvor man, uanset vindretning, nemt finder læ.
Middelfart by er præget af mange fredede bygninger md stor historisk værdi, og byen værner om sin kulturarv. Men samtidig er Middelfart en innovativ by, hvor nytænkning og visioner danner rammer om en levende by for både borgere og gæster.
I bymidten finder man et rigt og varieret caféliv og gode muligheder for shopping, mens byens udkant er omkranset af en imponerende natur.
TEL-KA Marina A/S er en privat havn. Gæstesejlere er meget velkomne. |
|